Tagrør, hvis latinske navn er phrogmites communis, vokser ved søer, fjorde, moser og fugtige enge overalt i landet. Det er Danmarks længste græsart, der varierer i højden fra ½-3 meter.

Tagrør er et flerårigt topgræs, som spirer i det tidlige forår, vokser sig stort i løbet af sommeren og visner om efteråret. Allerede sidst på sommeren skifter rørene farve fra lysegrøn til lysebrun. Rørene høstes først, når de har fået dages hård frost. I frosten taber de bladene og er nu parate til høst.

Høstperioden er kort, fra ca. 1. december til 1. marts, herefter er rørarealerne fredede p.g.a. fugleyngel.

Høstsæsonen er derfor kort, og skal foretages i en meget kold og blæsende periode, altid med risiko for, isskruninger skal komme og ”høste”, og derved kan al råmateriale til hele sommerens produktion være ødelagt. På denne årstid er dagene korte, og man er afhængig af vejret. Rørene skal høstes ved rod, hvilket kun lader sig gøre ved lavvande. Således bliver høstperioden ofte en kamp med tiden og naturen selv

Der kan høstes med le, men teknologien har også her indhentet fortiden. De store høstmaskiner er som en amfibiemaskine konstrueret til at køre i det sumpede terræn, maskinerne kan om nødvendigt flyde på vandet trods sin egenvægt på ca. 1-2 ton.

Når rørene er høstet, samles de på store specialbyggede vogne for at blive kørt ind til videre forarbejdning.

De høstede bundter er noget større, end dem tækkemanden bruger, og desuden fulde af knækkede rør, rørstumper og græs, hvorfor bundterne skæres og renses, mens de stødes op på en træplade og bindes stramt med 2 bånd. Denne proces, som er håndarbejde, er et væsentlig element i, at et stråtag bliver af den rigtige kvalitet.

Rør handles i traver, og en trave består af 20 bundter, som kaldes kærrer eller dukker, omkredsen af et bundt er 24” (ca. 63 cm). Der bruges ca. 13 bundter pr. m2 tag.

Rørene læsses nu på bil, og det er vigtigt, at kende opgaven der venter, for at beregne mængden af de forskellige kvaliteter af rør, der skal med.

Når man ankommer, sorteres rørene således, at det er nemt at finde de bundter efterhånden, som arbejdet skrider frem. At bruge rør til tagdækning, har været brugt fra år 5000-3000 f. Kr., viser arkæologiske fund, sidst ved en boplads ved Vedbæk. Så rør er gammel og velprøvet tag.

Detaljer. Tagkonstruktionen skal være forberedt for stråtækning, og dette arbejde er meget væsentlig, for at taget får den rigtige facon og stabilitet.

Hvis man, som lægmand, skal vurdere rørendes kvalitet, skal man især være opmærksom på, om de er renset godt, at rørene i de enkelte bundter er ensartede, og om de er smidige.

Fig. 1 Er de fineste og mindste, og de anvendes især under skorstenen og på 4., 3., 2. sidste lægte, der er lagt på tværs af spærene. Disse rør anvendes også ved gavle, hvor disse spidser meget. Fig. 2 Bruges til vindskede, samt lægges over fig. 1 for at stabilisere. Fig. 3 Anvendes til at lave bryn, det nederste ved udhænget. De bruges endvidere til at stabilisere, hvor der er risiko for vindstød. Fig. 4 Bruges til at stabilisere fig. 2 og fig. 3 ved vindskede og bryn. Denne sortering er den stærkeste og skal bruges med eftertanke netop, hvor slidtagen er størst. Fig. 5 Anvendes mest i skotrande, det er de længste rør, disse anvendes også som underlag for de øvrige rør, for at de korte rør ikke skal stritte ind mellem lægterne og ind på bagsiden af taget.

 

---