Hvem er Bo Henriksen Tækkefirma?
De fleste af os er vestjyder, og firmaet er over 50 år gammelt, jeg har selv arbejdet i firmaet siden 1973, og i 1979 overtog jeg firmaet.
Hvad særligt er der ved vestjyder?
Vi virker nok lidt mere indelukkede og stædige, men det skyldes sikkert, at når vi tækker, så passer vi vores arbejde og bliver ved, til vi er færdige, og så snakker vi ikke så meget ind i mellem.
Er vestjyder bedre som tækkemænd?
Vi er oplært til at tække huse, så de kan holde, tænk på regn og blæst, hvor især blæsten på vestkysten er noget vi har hver dag. Så vi kræver kvalitet i selv den mindste detalje.
Hvor længe holder et tag ?
Det kommer lidt an på, hvordan bygningerne vender, men det holder ca. i 40-60 år, alt afhængig af husets konstruktion og beliggenhed.
Giver du nogen garanti?
Ja, vi er medlem af Dansk Byggeri, men i Vestjylland, holder vi hvad vi lover. Vi er også medlem af Jysk Tækkemandslaug og Dansk Tækkemandslaug og det i sig selv er en garanti.
Hvor mange tækkemænd er I?
Her i firmaet er vi syv mand, d.v.s. 3 hold, 1 hold består typisk af to mand.
Hvad gør dit tækkefirma bedere end andre?
Jeg ved ikke, om vi er bedere end andre, men jeg ved, at vor styrke ligger i, at alle her har et forhold til rør, sådan helt ind til benet. Indtil 2003 var vi selv med til at høste, rense og bundte rørene, og om sommeren var vi med til at arbejde med de rør, vi selv høstede. Dette giver et virkeligt forhold til rør, som er et levende materiale, og som skal behandles sådan. Vi har også stor erfaring - da alle mand har været i faget i mange år.
Høster alle selv deres rør?
Nej! Det er kun en meget lille del som er rørentreprenører ved siden af. Resten køber rør hos rørhandlere.
Hvordan sikrer man, at det er en rigtig tækkemand, man henvender sig til?
Det er klogt at se noget, han har tækket, og samtidig spørge om han er medlem af Dansk Byggeri, Dansk Tækkelaug og Jydsk Tækkemandslaug, for de har kun professionelle tækkere som er medlemmer.
Giver du en fast pris?
Ja, vi giver en fast pris og en fast tid og man kan altid ringe og få et uforpligtende tilbud. Man kan også altid rekvirere en gratis brochure.
Er ingen opgave umulig?
For en rigtig tækkemand kan kun fantasien begrænse mulighederne, det er jo netop en udfordring, hvis konstruktionen er speciel, og vi er med på den værste, hvis vi kan stå fagligt inde for, at det kan holde til vind og vejr.
Hvad med tagrygningen?
Ja, tagrygningen kan laves af lyng, møndtørv, og kobber o.m.a. f.eks. bruger man østpå ofte ryttere (kløvet egetræ) til at holde rygningen på plads, men dette er meget egnsbetonet.